YNDLINGSDAGE på STAVNSKLIT

Natur, nærvær & samvær

For dig, der gerne vil styrke din forbindelse til dig selv, komme til stede i NU´et
"lighten your load", øge dit selvværd, stimulere din trivsel og opleve at du hører til

Lad dig omfavne af ro, midt i den vidunderlige natur
 Yndlingsdage på Stavnsklit, Bornholm er dage, fyldt med ro, natur og nærende samvær og nærvær

Stavnsklit er en dejlig stor ejendom, der ligger i skoven, lige ved vandkanten på strækningen mellem Dueodde og Snogebæk
Et Hellested - et åndehul - et fri rum

Her kan du lade op, stresse af, give slip, give dig hen og nyde opholdet
Opleve følelsen af tryghed, omsorg og fællesskab - følelsen af at høre til
Være til stede i nuet - sanseligt og skønt

YNDLINGSDAGE på STAVNSKLIT
Uge Camps der inviterer dig ind i et blidt og fredfyldt hverdagsflow, der ærer og nærer dig. 

Uge 36
Uge 38
Uge 40
Uge 42

Ankomst mandag eftermiddag
Afrejse søndag eftermiddag. 

Yndlingsdage på Stavnsklit

Et ophold hvor du forbinder dig med dig selv i harmoni med naturens kræfter og elementer


Yndlingsdage på Stavnsklit er for dig, der har lyst til en dejlig uge i skovens store, stille favn, på Bornholm. Dage med livsbekræftende aktivitet, nærvær, samvær og hyggelige stunder. 

Stavnsklit = Camp stemning. Den ramme du kommer hen til, inviterer dig ind i et tilrettelagt dags-flow, der giver dig inspiration og hjælp til at balancere, fundere og centrere dig selv, i harmoni med naturens kræfter og elementer. 

Stavnsklit´s dagsprogram og blide flow - er altid det samme. Du inviteres til vandreture mv. i naturen, der vil være guidning ind i træning som bringer dig RO, og nærer dig indefra i krop og sind.

Du vil have egen-tid som du selv forvalter, og du vil blive inviteret ind i husets kreative aktiviteter - også i køkkenet. Du får også tilbudt guidede afspændinger og inspiration til at lære at meditere, for at stilne sindet, komme ud af hovedet og ned i kroppen til alle dine fantastiske kræfter. 

Yndlingsdage på Stavnsklit er et ganske særligt ophold, hvor du styrker din kontakt til dig selv, sammen med andre. Her kan du lade op, samle kræfter og styrke dit selvfølelse, din oplevelse af værdifuldhed og betydning og din trivsel, sammen med andre, der er i færd med det samme. 

Det er en ret unik oplevelse, at træde ind i et fællesskab, hvor du ikke har nogen foruddefineret rolle og historik med de mennesker, der er omkring dig og hvor det eneste der er på dagsordenen er - at nyde nu´et, oplevelsen af samhørighed og glæden ved at være dig selv, sammen med andre gode mennesker. 

Deltagere:
For voksne 30+ 

Varighed:
7 dage, 6 overnatninger m. fuld forplejning (gældende for uge-ophold) 
Indkvartering på enkeltværelse

Pris:
11.100,00 kr. pr. deltager

Antal pladser:
12

Tilmelding
Tilmelding på mail@stavnsklitfonden.dk

Forplejning:
Vi serverer dejlig, sund og nærende forplejning. Vi elsker at trylle, juice, sylte, bage - og ikke mindst smage... i køkkenet, og lægger vægt på økologiske - og så vidt muligt, lokale råvarer. Vi serverer vegetariske retter i videst muligt omfang og vi laver alle vores måltider fra bunden af, og bager al brød selv. 


  • 15.00 - 16.00:   Ankomst og indlogering på værelser
  • 16.00 - 17.00:   Velkomst i salen 🧡
  • 18.00 - 19.00:   Aftensmad
  • 20.00 - 21.00:   Aftenhygge
                               Blid yoga og en dejlig afspænding inden sengetid for dem, der har lyst

DAGSFLOW alle 7 dage

  • 06.30 - 07.30:   Gode Morgen stræk på plænen eller ved vandkanten på stranden (helt enkelt - alle kan være med) eller
                               Gå- / løbetur i skoven eller ved vandet
  • 08.00 - 09.00:   Morgenmad
  • 10.00 - 12.30:   Workshop - Ro, lethed & flow - TRIVSEL 🧡
  • 13.00 - 14.00:   Frokost
  • 14.00 - 18.00:   Egen-tid og mulighed for at deltage i husets aktivitet. Cykeltur, vandretur, kreativ udfoldelse, køkken-inspiration mv.
  • 18.00 - 19.00:   Aftensmad
  • 20.00 - 21.00:   Aftenhygge eller -
                               Blid yoga og en dejlig afspænding inden sengetid, for dem, der har lyst
                               

AFREJSE DAG

  • 06.30 - 07.30:   Gode Morgen stræk på plænen eller ved vandkanten på stranden (helt enkelt - alle kan være med) eller
                               Gå- / løbetur i skoven eller ved vandet
  • 08.00 - 09.00:   Morgenmad
  • 10.00 - 12.00:   Workshop - Ro, lethed & flow - TRIVSEL 🧡
  • 12.00 - 13.00:   Frokost 
  • 13.00                 Afrejse, farvel og på gensyn!

Dorthe Christensen
Værtinde og underviser

Hej! Jeg er Dorthe og jeg er din værtinde, når du deltager på YNDLINGSDAGE på Stavnsklit og det er også mig, der underviser på ugens workshop. 

Tilbage i 2015 præsenterede jeg VISIONEN for Stavnsklit for A.P. Møller Fonden - og 3 måneder efter, stod jeg med en meget generøs donation i hånden. En donation der blev givet til ejendommen Stavnsklit´s udfoldelse - som et sted, der med sin fredfyldthed i naturen, omfavner mennesker og inviterer til RO og livsbekræftende nærværs- og samværsprocesser, der styrker liv og samliv i samfundet. 

Efter en voldsomt hændelse i mit liv, for år tilbage, lovede jeg mig selv at skabe et sted, der er fyldt med tryghed, omsorg, (næste)kærlighed og vækstmulighed. Et sted, der startede i det indre, og så blev til, i det ydre.

Et sted hvor mennesker kan udvikle sig, vokse og gro og hvor "utrygge" nervesystemer kan blive trygge, rolige og tilpasse igen - hvor livet kan heles, samles og finde mod til at udfolde sig på ny.

Det er nemlig ikke meningen at livet skal slå os UD - det er meningen at vi skal erfare vores egen VÆRDIFULDHED, kapacitet og styrke, transformere svære hændelser og udfordringer til visdom og bruge selv de sværeste livs situationer og omstændigheder - som STEPPING STONES i vores egen udvikling og vækst. 

Jeg er direktør i Stavnsklit Fonden og den daglige tovholder på Stavnsklit. Jeg har mange gode historier og fortællinger (blandt andet min egen), der vil inspirere dig til at komme helt tilstede i nuet, pakke bagagen om og bevæge dig lettet videre. 

Jeg er uddannet i den finansielle sektor, med 15 års karriere i Jyske Bank bag mig. Jeg er også uddannet Life- & Business Coach, Yogalærer, Mindfulness Instruktør, DISC adfærdsprofil tester/træner, Skyggeprocesleder og så har jeg gennemført Release Your Power proces hos Tony Robbins og har gennemført Chok Release Master uddannelsen. 

Jeg har undervist i virksomheder, organisationer, patientforeninger og på internationale konferencer og jeg har været selvstændig konsulent med kursusvirksomhed i mange år, hvor jeg også samarbejdede med jobcentre i hele landet.  

Med Stavnsklit Fonden har VISIONEN som A.P. Møller Fonden så potentialet i, fået vinger og udfolder sig nu på smukkeste vis - bl.a. med YNDLINGSDAGE på Stavnsklit, som du lige NU er inviteret til at være MED TIL. 

Jeg glæder mig til en uge sammen med dig, på Stavnsklit

Dorthe.NYT

Hvem møder du på Stavnsklit?


På Stavnsklit møder du Dorthe og Brian, der er værtspar. 

Dorthe og Brian har drevet Stavnsklit siden 2015, hvor Stavnsklit Fonden blev stiftet og ejendommen Stavnsklit blev overtaget. I forbindelse med kurser, camps, arrangementer mv. kan du også møde eksterne undervisere og care-takers. 

Når du tilmelder dig YNDLINGSDAGE på Stavnsklit - Én uges ophold, får du:

  • 7 dages ophold
  • 6 overnatninger i enkeltværelse eller delt dobbeltværelse
  • 6 x morgenbuffet
  • 6 x frokostbuffet - eller madpakke, hvis vi tager på tur
  • 6 x aftenbuffet
  • Kaffe, the, isvand & frugt ad libitum
  • 6 x sunde aftensnack
  • 7 dages workshop - YNDLINGSDAGE - Ro, lethed og flow i dig
  • Fællesskab, natur, nærvær & samvær
  • 7 dages friluftsliv, kreativitet og hyggelige stunder med gode mennesker
  • 7 dages badeture, cykelture, vandreture, løbeture
  • 7 dage med brætspil, kortspil, bålhygge, overnatninger i shelters og hvad vi ellers finder på at have lyst til
  • Et helt unikt "træningsrum" for livet fyldt med næstekærlighed, omsorg og tryghed
  • 7 dage i skovens store stille favn, med kun 50 m til vandkanten

Rejse / Transport:

Bornholmerbussen
Kører fra Kbh. H. til Ystad og du går ombord på færgen til Rønne. Den billet du køber, gælder både bus og færge
https://www.bornholmerbussen.dk/ 

Bornholmslinjen
Køb bus & færgebillet - eller billet til færgen m. bil. 
https://www.bornholmslinjen.dk/

DAT

Flyv til Bornholm fra hele Danmark
 klik her


Når du ankommer til Rønne, skal du tage BAT Bus nr. 7-8 og bede om at blive sat af på BETHESDAVEJ lige uden for Snogebæk. Derfra går du ned af Bethesdavej, indtil du kommer til Stavnsklit, som ligger på Bethesdavej 12.